Få styr på dine fliser

Fliser kan bruges på gulvet, på væggen, i brusenichen, rundt om komfur eller brændeovn, på køkkenbord, på terrassen og mange andre steder. Fliser er et utrolig alsidigt produkt, og samtidig et produkt der kan virke meget dekorativt, og praktisk i dit hjem. Der findes nok ikke et hjem i Danmark der ikke har fliser i mindst 1 rum. Langt de fleste badeværelser har fliser på gulvene og i brusenichen. Der findes en hel masse forskellige typer af fliser, og hvis du gerne vil vide mere omkring de enkelte materiale, samt fordele og ulemper, så læs med her.

Granit

Granit er en natursten. Granit er en bjergart der er hård og som glimter en smule. De typiske granitfarver er sort, rosa eller grå. Nogle granitsten har større “pletter”, mens andre næsten ingen pletter har, og det skyldes krystalopbygningen i stenen. Som udgangspunkt er granitsten ikke særlig interessante at se på, men efter en omgang polering, bliver de flotte og blanke i overfladen.

Granit kan både bruges på gulve og vægge på badeværelse, køkken, bordplader osv.

Fordelen ved granit er at fliserne holder i mange år, og samtidig er de meget slidstærke, så de holder sig også pæne i mange år. Granit kan også tåle vand.

Ulempen ved granit er at de giver en del genskin og er temmelig glatte når de er blankpolerede.

Travertin

Dette er en meget porøs kalksten, hvor hullerne på forsiden af flisen bliver spartlet ud. Det er ikke en flise der er let at vedligeholde, og den er heller ikke så let at rengøre, derfor egner den sig ikke så godt til eksempelvis brusenichen. Den suger meget hurtigt, så hvis du taber parfume, cola eller lignende skal der tørres grundigt op med det samme. Travertin fliser er ofte lyse og sandfarvede.

Fordelen ved travertin er at den sandfarvede overflade giver et meget naturligt look til dit rum, og den varede overflade giver et flot liv i rummet.

Ulempen er at overfladen er så porøs og modtagelig overfor farvestoffer, så de kan let blive misfarvede. Samtidig er rengøringen også lettere besværlig. Fliserne kan dog imprægneres hvilket kan gøre rengøringen lettere.

Skifer

Også her er der tale om en naturflise. Skiferfliser består af flere skiferlag, der er hærdet og omdannet til ler-skifer. Skiferfliser har som oftest en rug overflade med kanter, men du kan også godt finde skiferfliser der er blankpolerede. Skiferfliser fås ikke i lyse farver, men kommer i sorte og grå nuancer. Skifer kan både bruges indenfor og udenfor, på gulve og vægge i alle rum. Skifer bliver f.eks. også brugt som tagsten.

Fordelen ved skifer er at du får en meget robust flise, som dog ikke er helt så tæt som eksempelvis granitflisen. Skifer er dog stadig meget holdbar og kan holde i mange år. Den tåler vand på alle sider, og kan derfor også bruges i vådrum.

Ulempen ved skifer er at flisen som oftest er ujævn, og derfor kan skidt og snavs lettere sætte sig fast.

Marmor

Marmor er ligesom granit en bjergart. Marmor dannes af kalksten, og kan komme i mange farver såsom, sort, grøn, hvid, lyserød og blå. Overfladen på marmorfliser er glat og blank. Marmor er ikke oplagt at bruge i brusenichen, fordi du så skal være ekstremt opmærksom på at tørre af, hver gang du har badet. Hvis du alligevel vælger at bruge dem på badeværelset, så er det en god ide at give dem en imprægnering med jævne mellemrum.

Fordelen ved marmor er at de har et helt unikt mønster som fylder hele flisen. Marmor giver et eksklusivt look og en fornemmelse af luksus.

Ulempen ved marmorfliser er at strukturen er lettere porøs, og optager lettere farver og fedt hvis du kommer til at spilde på dem.

Henrik Lindegaard fra BYRO

Dette blog indlæg er udarbejdet af Henrik Lindegaard, hl@byro.dk, Telefon 719 99 719

K

Kontakt os

Alt hvad du skal bruge er os.

Få en uforpligtende indledende snak om, hvad vi kan gøre for dig.

Mangler du en ny hjemmeside, brand identitet eller anden grafisk opgave, så lad os hjælpe dig med at komme i mål.

©byro A/S | Asylvej 13, 1. sal, DK-6400 Sønderborg | byro@byro.dk | +45 719 99 719 | Cookiepolitik | Privatlivspolitik